Nu begynder Skjern kirkes nye børnekor.

Koret øver alle torsdage i undervisningsuger kl. 14.30-15.30. Børnekoret synger i kirken ved familiegudstjenester og deltager i koncerter og korstævner.

Første øvegang er torsdag den 22. august, kl. 14.30.
Vi øver i Kirkehuset, Fredensgade 9, Skjern.
De tre første gange er tilmelding ikke nødvendig.

Vi skal synge salmer og sange, nye og gamle, glade og eftertænksomme, nogle vi kender og nogle vi aldrig har hørt før - og så skal vi have det rigtig hyggeligt og sjovt.

Det er gratis at synge med i koret og alle, som går 2., 3. eller 4. klasse kan være med.

Koret ledes af menighedskoordinator Henriette Lauridsen.

For tilmelding eller ved spørgsmål kontakt Henriette på e-mail hhl@km.dk eller telefon 93 39 12 50.

Følg med på kirkens hjemmeside, www.skjernsogn.dk, hvor du også kan læse om vores nye ungdomskor.